5. Mosebog 7:6-8
5. Mosebog 7:6-8 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Thi du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud har udvalgt dig, at være ham til et Ejendoms Folk, fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. Herren har ikke haft Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I ere det mindste iblandt alle Folk. Men fordi Herren har elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han svor eders Fædre, har Herren udført eder med en stærk Haand, og han har frelst dig af Trælles Hus, af Faraos, Kongen af Ægyptens, Haand.
5. Mosebog 7:6-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I skal være et særligt folk, der er indviet til Herren, jeres Gud. Af alle verdens folkeslag har han udvalgt jer til sit ejendomsfolk. I sin kærlighed udvalgte han jer, ikke fordi I var mægtige eller talstærke, for I var et ganske lille folk på jorden. Det var alene på grund af sin kærlighed til sit folk, og på grund af sit løfte til jeres forfædre, at han med magt og vælde befriede jer fra slaveriet i Egypten.