Kolossenserbrevet 1:15-22
Kolossenserbrevet 1:15-22 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem paa Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn
Kolossenserbrevet 1:15-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen. I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage