Amosʼ Bog 8:1-3
Amosʼ Bog 8:1-3 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, en Kurv med Sommerfrugt. Og han sagde: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det. Men Sangene i Paladset skulle blive til Hyl paa denne Dag, siger den Herre, Herre; der er mange døde Kroppe, paa alle Steder har man kastet dem hen — tys!
Amosʼ Bog 8:1-3 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I et syn viste Gud Herren, Israels Gud, mig en kurv fuld af modne figner. „Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.” Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. Når straffen kommer, bliver afgudstemplets festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.