Amosʼ Bog 5:7-13
Amosʼ Bog 5:7-13 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden! Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn — han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen! De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de. Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem. Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten. Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.
Amosʼ Bog 5:7-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed. I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker. Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? I tramper på de svage og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge. „Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.” I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed.