Amosʼ Bog 5:1-17
Amosʼ Bog 5:1-17 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus! Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende. Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus. Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve. Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet. Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel. De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden! Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn — han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen! De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de. Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem. Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten. Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid. Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige. Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig. Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre. Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.
Amosʼ Bog 5:1-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig: „Israel, den skønne ungmø, er faldet, hun kan ikke rejse sig. Hun ligger forladt på jorden, ingen hjælper hende op!” Herren, Israels Gud, siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.” Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Beʼersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.” Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den. I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed. I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker. Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? I tramper på de svage og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge. „Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.” I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Mægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Mægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever. Herren, den Mægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”