Apostlenes Gerninger 8:1-4
Apostlenes Gerninger 8:1-4 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene. Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Apostlenes Gerninger 8:1-4 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt. Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel. De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem.