2. Thessalonikerbrev 1:1-5
2. Thessalonikerbrev 1:1-5 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmaade, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle, saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstaa, et Bevis paa Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I ogsaa lide
2. Thessalonikerbrev 1:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Vi har god grund til altid at takke Gud for jer, kære venner, fordi jeres tro på ham og jeres kærlighed til hinanden bliver ved at vokse. Og det gælder hver eneste af jer. Derfor er vi stolte af jer og fortæller med glæde de andre menigheder om jeres udholdenhed og tro midt i alle de forfølgelser og prøvelser, I skal igennem. Jeres tro og udholdenhed viser, at det er helt retfærdigt, når Gud til sin tid vil regne jer for værdige til at få del i hans rige. I må lide nu, fordi I hører Guds rige til