2. Petersbrev 2:10-22

2. Petersbrev 2:10-22 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder, hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren. Men disse — ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa ødelægges med hines Ødelæggelse, idet de faa Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder; deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn; de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn, men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind. Disse ere vandløse Kilder og Taageskyer, som drives af Stormvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret. Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lokke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af. Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: „Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen.“

2. Petersbrev 2:10-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Først og fremmest vil han straffe dem, der i deres urene begær lever i seksuel synd, og dem, der gør oprør mod hans autoritet. De falske lærere vil være utrolig selvsikre og arrogante. De vil ikke engang vige tilbage for at håne stærke åndsmagter, som selv englene, der i magt og styrke står over menneskene, aldrig har vovet at afsige en forhånende dom over på Guds vegne. De falske lærere forstår ikke, hvem det er, de håner, og de vil gå til grunde som fornuftløse dyr, der af natur er bestemt til at blive fanget og dræbt. De vil få løn som forskyldt. De elsker at deltage i overdådige fester dagen lang. De er en skamplet og en skændsel for jer, når de fremturer i deres vildfarelser ved jeres selskabelige sammenkomster. De er hele tiden på udkig efter anledninger til synd og utroskab. De forfører ubefæstede sjæle og kender kunsten at skrabe til sig. Guds dom venter på dem! De har forladt den lige vej og er gået vild som Bileam, Beors søn, der gerne tog sig betalt for sine onde handlinger, men blev standset i sin galskab og irettesat, da hans æsel talte til ham med menneskestemme. De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke. Med tomme løfter og drevet af deres eget begær lokker de mennesker, der ellers lige var sluppet fri af dårligt selskab, og leder dem tilbage i synden. De lover dem frihed, men er selv slaver af deres umoralske liv. For det, som man er besejret af, er man også slave af. Når nogen er undsluppet det verdslige livs umoralitet og har lært vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, at kende, men igen bliver indfanget og kontrolleret af de gamle synder, er deres situation blevet værre end før. Det ville have været bedre, om de mennesker ikke havde lært sandhedens vej at kende frem for først at se den og så vende ryggen til det hellige bud, som blev dem betroet. Et gammelt ordsprog siger: „Som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.” Og et andet lyder: „En renvasket so vælter sig straks i sølet igen.” Det samme kan siges om dem, der vender tilbage til deres gamle synder.