2. Kongebog 1:13-15
2. Kongebog 1:13-15 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Da sendte han igen en Høvedsmand over det tredje halvtredsindstyve med hans halvtredsindstyve; og den tredje Høvedsmand for halvtredsindstyve steg op og kom og bøjede sig paa sine Knæ for Elias og bad ham om Naade og talte til ham: Du Guds Mand! kære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øjne. Se, der faldt Ild ned fra Himmelen og fortærede de to første Høvedsmænd over halvtredsindstyve og deres halvtredsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øjne! Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.
2. Kongebog 1:13-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Endnu en gang sendte kongen en officer og 50 soldater af sted. Men denne officer gik op på klippen til Elias, faldt på knæ foran ham og tryglede ham: „Du Guds profet, skån mig og mine 50 kammerater. Vær barmhjertig imod os, så Guds ild ikke dræber os, som det skete med de andre.” Da sagde Herrens engel til Elias: „Vær ikke bange, men følg med dem.” Så fulgte han med dem til kongens palads.