2. Korinterbrev 5:5-8
2. Korinterbrev 5:5-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Det er Guds plan for os, at vi skal få sådan et åndeligt, himmelsk legeme, og han har givet os Helligånden som en forsmag på det himmelske liv. Derfor er vi altid ved godt mod, og vi ved, at vi er på vej hjem til Herren, selvom vi endnu en tid skal opholde os i en jordisk krop. Vi lever jo i tro og ikke på grundlag af det, vi kan se. Vi taber ikke modet, selvom vi hellere ville forlade den jordiske krop og tage hjem til Herren.
2. Korinterbrev 5:5-8 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant. Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren — thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse — ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.