1. Timoteusbrev 4:1-5
1. Timoteusbrev 4:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Helligånden gør det helt klart, at i den sidste tid, før Jesus kommer igen, vil nogle af de kristne tage afstand fra troen. I stedet vil de blive ivrige tilhængere af lærere, hvis undervisning er inspireret af bedrageriske og dæmoniske ånder. De vil lyve uden at fortrække en mine, for de har mistet deres samvittighed. De vil forbyde ægteskab og kræve, at man undgår at spise visse ting, som jo ellers er skabt af Gud, for at de, der tror og kender sandheden, kan spise dem med tak til Gud. Alt, hvad Gud har skabt, er nemlig godt, og i stedet for at forkaste det, kan vi spise det med taknemmelighed. Gud har jo erklæret, at ingen mad er uren, og desuden takker vi ham for maden.
1. Timoteusbrev 4:1-5 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Men Aanden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte paa forførende Aander og paa Dæmoners Lærdomme, ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed, som byde, at man ikke maa gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, naar det tages med Taksigelse; thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.