1. Petersbrev 2:20-25
1. Petersbrev 2:20-25 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud. Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor, han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund, han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt, han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte. Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
1. Petersbrev 2:20-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd. Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.