1. Korinterbrev 15:45-49
1. Korinterbrev 15:45-49 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;“ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand. Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen. Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske. Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
1. Korinterbrev 15:45-49 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Skriften siger jo også, at den første mand, Adam, blev et levende væsen og gav det fysiske liv videre. Men den sidste Adam, Kristus, giver åndeligt liv. Det fysiske liv kommer først, derefter det åndelige. Adam blev skabt af jordens muld, men Kristus kom ovenfra – fra Himlen. Alle mennesker har den samme slags legeme som Adam, et jordisk legeme, men alle, der hører Kristus til, vil få samme slags legeme som ham, et himmelsk legeme. Ligesom vi fik et jordisk legeme, skal vi også få et himmelsk legeme.