1. Korinterbrev 15:17-22
1. Korinterbrev 15:17-22 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder; da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt. Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede. Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
1. Korinterbrev 15:17-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
I så fald er jeres tro værdiløs, og I har ikke fået tilgivelse for jeres synder. Desuden er alle de, som er sovet ind i troen på Kristus, gået fortabt, og vi, som har satset vores største forventninger i dette liv på Kristus, er så de ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han er den første, og han skal følges af de mange hensovede, der en dag vil genopstå. Døden kom ind i verden på grund af ét menneske, nemlig Adam. Ligeledes blev opstandelsen fra de døde en realitet på grund af ét menneske, nemlig Kristus. Ligesom alle, der er af Adams slægt, skal dø, sådan skal alle, der hører Kristus til, oprejses til nyt liv.