1. Krønikebog 9:1-34
1. Krønikebog 9:1-34 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og hele Israel blev indført i Slægtregisteret, og se, de ere optegnede i Israels Kongers Bog; men Juda var bortført til Babel for sin Forsyndelses Skyld. Og de første Indbyggere, som boede i deres Ejendom, i deres Stæder, vare: Israel, Præsterne, Leviterne og Templets Livegne . Men der boede i Jerusalem af Judas Børn og af Benjamins Børn og af Efraims og Manasses Børn: Uthaj, en Søn af Amihud, der var en Søn af Omri, der var en Søn af Imri, der var en Søn af Bani, af Perez's, Judas Søns, Børn; og af Seloniten: Asaja den førstefødte og hans Sønner; og af Seras Sønner: Jeuel og deres Brødre, seks Hundrede og halvfemsindstyve; og af Benjamins Børn: Sallu en Søn af Mesullam, som var en Søn af Hodavia, en Søn af Hassenua, og Jibneja, Jerohams Søn, og Ela, der var en Søn af Ussi, en Søn af Mikri, og Mesullam, der var en Søn af Sefatja, der var en Søn af Revel, Jibnijas Søn. Og deres Brødre i deres Slægter vare ni Hundrede og seks og halvtredsindstyve; alle disse Mænd vare Øverster for deres Fædrenehuse efter deres Fædrenehuse. Men af Præsterne: Jedaja og Jojarib og Jakin; og Asaria, en Søn af Hilkia, der var en Søn af Mesullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merejoth, en Søn af Ahitub, en Fyrste i Guds Hus; og Ada ja, der var en Søn af Jeroham, der var en Søn af Pashur, der var en Søn af Malkia; og Maesaj, der var en Søn af Adiel, en Søn af Jahsera, en Søn af Mesullam, en Søn af Mesillemeth, en Søn af Immer; tilmed deres Brødre, Øverster i deres Fædrenehuse, Tusinde og syv Hundrede og tresindstyve, dygtige Mænd, til Tjenestens Gerning i Guds Hus. Men af Leviterne: Semaja, en Søn af Hasub, der var en Søn af Asrikam, en Søn af Hasabja, af Meraris Børn; og Bakbakar, Heres og Galal, og Mathania, en Søn af Mika, der var en Søn af Sikri, Asafs Søn, og Obadja, en Søn af Semaja, der var en Søn af Galal, Jeduthuns Søn; og Berekia, en Søn af Asa, Elkanas Søn, som boede i Nethofathiternes Landsbyer. Og Portnerne: Sallum og Akkub og Talmon og Ahiman; og for deres Brødre var Sallum den øverste; og indtil nu er han ved Kongens Port imod Østen; disse ere Portnere for Levis Børns Lejre. Og Sallum, en Søn af Kore, der var en Søn af Abiasaf, Koras Søn, og hans Brødre af hans Faders Hus, Korhiterne, vare over Tjenestens Gerning, og de toge Vare paa Paulunets Dørtærskler, ligesom deres Fædre havde været over Herrens Lejr og havde taget Vare paa Indgangen. Og Pinehas, Eleasars Søn, var fordum en Fyrste over dem; Herren var med ham. Sakaria, Meselemias Søn, var Portner for Forsamlingens Pauluns Dør. Alle disse, som vare udvalgte til Portnere ved Dørtærsklerne, vare to Hundrede og tolv; de vare indførte i Slægtregisteret i deres Landsbyer; dem havde David og Seeren Samuel beskikket paa Tro og Love. Og de og deres Børn vare ved Portene til Herrens Hus, til Paulunets Hus, til at holde Vagt. Portnerne vare beskikkede imod de fire Vejr: Imod Øst, Vest, Nord og Syd. Og deres Brødre i deres Landsbyer skulde komme ind hver syvende Dag, fra Tid til Tid tillige med disse. Thi hine fire mægtige iblandt Portnerne vare beskikkede paa Tro og Love; disse vare Leviterne, og de vare over Kamrene og over Guds Huses Skatte. Og de bleve om Natten trindt omkring Guds Hus; thi det tilkom dem at holde Vagt, og de havde Nøgle at oplade med, og det hver Morgen. Og nogle af dem vare over Tjenestens Redskaber; thi de bragte dem ind efter Tal og bragte dem ud efter Tal. Og nogle af dem vare satte til at være over Redskaberne, ja over alle Helligdommens Redskaber, og over Melet og Vinen og Olien og Virakken og de vellugtende Urter. Men nogle af Præsternes Børn lavede ved Kunst Salven af de vellugtende Urter. Og Mathithja af Leviterne, som var Korhiteren Sallums førstefødte, var paa Tro og Love beskikket til at forestaa Tilberedelsen af Bagværket. Og af Kahathiternes Børn, af deres Brødre, vare nogle over Skuebrødene for at berede dem hver Sabbat. Af disse vare og Sangerne, Øverster for deres Fædrenehuse iblandt Leviterne, frie for anden Tjeneste i Kamrene; thi det paalaa dem Dag og Nat at være ved denne Gerning. Disse ere Øversterne for deres Fædrenehuse iblandt Leviterne, Øverster for deres Slægter; disse boede i Jerusalem.
1. Krønikebog 9:1-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Navnene på slægtsoverhovederne i alle Israels stammer findes optegnet i Israels Kongers Bog. Judas folk blev ført i landflygtighed i Babylonien, fordi de var utro mod Herren og dyrkede afguder. De første, som vendte tilbage fra eksilet og bosatte sig i de byer, de oprindeligt kom fra, var præsterne, levitterne og tempeltjenerne, alle fra Levis stamme, samt nogle folk fra de andre stammer. En del familier fra Judas, Benjamins, Efraims og Manasses stammer bosatte sig i Jerusalem. En af de hjemvendte familier blandt Judas efterkommere var under ledelse af Utaj, søn af Ammihud, søn af Omri, søn af Imri, søn af Bani, som nedstammede fra Peretz, en af Judas sønner. En anden familie var efterkommere af Shela. De blev anført af Asaja, der var familiens overhoved. Af Zerachs efterkommere var der en familie, som blev anført af Jeuel. Fra Judas stamme var der i alt 690 familier, der vendte hjem. Fra Benjamins stamme vendte blandt andet følgende tilbage: Sallu, søn af Meshullam, søn af Hodavja, søn af Hassenua; Jibneja, søn af Jeroham; Ela, søn af Uzzi, som var søn af Mikri; Meshullam, søn af Shefatja, søn af Reuel, søn af Jibneja. Disse mænd var overhoveder for deres familier i Benjamins stamme ifølge slægtsbøgerne, og de anførte en gruppe på i alt 956 familier, der nu vendte hjem. Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, Jojarib, Jakin og Azarja. Azarja var den ledende præst ved Guds hus, og han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. I alt vendte 1760 præster tilbage fra eksilet. De nævnte mænd var hver især overhoved for deres familie – dygtige mænd med ansvar for tjenesten i Guds hus. Blandt dem var også Adaja, søn af Jeroham, søn af Pashhur, søn af Malkija, og Masaj, søn af Adiel, søn af Jahzera, søn af Meshullam, søn af Meshillemit, søn af Immer. Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja fra Merari-slægten; Bakbakkar; Heresh; Galal; Mattanja, søn af Mika, søn af Zikri, en efterkommer af Asaf; Obadja, søn af Shemaja, søn af Galal, søn af Jedutun; og Berekja, søn af Asa, søn af Elkana, som boede i Netofa-området. Blandt de hjemvendte tempelvagter var Shallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres slægtninge. Shallum var leder for dem, og hans slægt har altid holdt vagt ved den østlige port ind til tempelområdet, den der kaldes Kongeporten. Shallum var søn af Kore, en efterkommer af Ebjasaf af Kora-slægten. Han og hans nærmeste slægtninge, koraitterne, holdt vagt ved indgangen til helligdommen, ligesom deres forfædre havde holdt vagt ved indgangen til åbenbaringsteltet. Pinehas, Eleazars søn, var dengang den øverste leder ved åbenbaringsteltet, og Herren velsignede ham. På Davids tid havde Zekarja, Meshelemjas søn, ansvaret for, at indgangen til teltet blev godt bevogtet. I alt havde David på grundlag af slægtsbøgerne udvalgt 212 dørvogtere, som boede rundt omkring i landsbyerne. På samme måde havde profeten Samuel udvalgt deres forgængere blandt levitterne. Disse mænd – og nu deres efterkommere – havde opsynet med Herrens helligdom på alle fire sider: mod øst, vest, nord og syd. Dørvogterne arbejdede i skiftehold, syv dage ad gangen, og de kom ind fra landsbyerne, hvor de boede, når det var deres tur til at holde vagt og hjælpe de fire ledende tempelvagter, som altid var i tjeneste. De fire ledere havde også ansvar for lagerrummene og skattene i Guds hus. De boede tæt ved helligdommen, for de havde altid tilkaldevagt, og det var deres opgave at åbne portene om morgenen. Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side. Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer. Men det var præsterne, der blandede røgelsen. Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne. Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat. Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt. Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.