1. Krønikebog 23:1-32

Del

1. Krønikebog 23:1-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

David var nu en gammel mand, og han indsatte derfor sin søn Salomon som konge over Israel. Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde. Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000. „24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. „6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere, 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.” David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari. Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan og Shimi. De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran, og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeushʼ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små. Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn. Mosesʼ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter. Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner. Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner. Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt. Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam. Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija. Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish. Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kishʼ sønner. Mushi havde tre sønner: Mahli, Eder og Jeremot. Således blev Levis efterkommere omhyggeligt registreret under navnet på deres slægtsoverhoveder. En mand skulle være mindst 20 år for at få lov at arbejde ved templet. David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt. Så behøver levitterne heller ikke længere bære rundt på Herrens bolig og dens inventar fra sted til sted.” Ifølge Davids sidste forordninger var det levitterne fra 20 år og opefter, der skulle gøre tjeneste i templet. De skulle hjælpe præsterne med deres tjeneste i templet, og de fik ansvaret for forgårdene og siderummene i tempelbygningen. De skulle rengøre alle de hellige redskaber og i øvrigt udføre alt forefaldende arbejde i templet. De skulle også sørge for bagningen af de hellige brød, de usyrnede brød og de brød, der bages på plade, blandet med olivenolie. De skulle endvidere skaffe det særlige mel til afgrødeofrene og sørge for, at alt blev afmålt i de foreskrevne mængder. Hver morgen og aften trådte en gruppe levitter frem for Herren for at lovprise ham. Andre hjalp til i forbindelse med brændofrene på sabbatten, ved nymånefesterne og de øvrige højtider. Der var nøje forskrifter for, hvor mange levitter der skulle gøre tjeneste ved de forskellige lejligheder. Deres ansvar var at tage sig af de praktiske gøremål ved det hellige rum og åbenbaringsteltet i almindelighed og i det hele taget hjælpe præsterne med deres arbejde.

1. Krønikebog 23:1-32 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)

Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel. Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne. Og Leviterne bleve talte fra tredive Aar gamle og derover, og deres Tal var, Hoved for Hoved, Mand for Mand, otte og tredive Tusinde. Af dem skal der til at forestaa Gerningen ved Herrens Hus være fire og tyve Tusinde, og til Fogeder og Dommere seks Tusinde; og fire Tusinde til Portnere og fire Tusinde til at love Herren med Instrumenterne, som jeg har gjort til Lovsangen. Og David delte dem i Skifter efter Levis Sønner, Gerson, Kahath og Merari. Af Gersoniterne vare Ladan og Simei. Ladans Sønner vare: Jehiel den første og Setham og Joel, i alt tre. Simeis Sønner vare: Selomith og Hasiel og Haran, i alt tre; disse vare Øverster for Ladans Fædrenehuse. Og Simeis Sønner vare: Jahath, Sisa og Jeus og Beria; disse fire vare Simeis Sønner. Og Jahath var den første og Sisa den anden; men Jeus og Beria havde ikke mange Sønner, derfor bleve de regnede for eet Fædrenehus. Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar, Hebron og Ussiel, i alt fire. Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev udtagen til at hellige det Højhellige, han og hans Sønner til evig Tid, til at gøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig Tid. Men Mose, den Guds Mand, hans Sønner regnedes til Levi Stamme. Moses Sønner vare: Gersom og Elieser. Og Gersoms Sønner vare: Sebuel den første. Og Eliesers Sønner vare: Rehabia den første; og Elieser havde ikke andre Sønner, men Rehabias Børn formerede sig overmaade. Jizehars Sønner vare: Selomith den første. Hebrons Sønner vare: Jerija den første, Amaria den anden, Jehasiel den tredje og Jekameam den fjerde. Ussiels Sønner vare: Mika den første, Jesija den anden. Meraris Sønner vare: Maheli og Mufi; Mahelis Sønner vare: Eleasar og Kis. Og Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døtre; men Kis's Sønner, deres Brødre, toge dem til Ægte. Musis Sønner vare: Maheli og Eder og Jeremoth, i alt tre. Disse ere Levis Børn efter deres Fædres Hus, Fædrenehusenes Øverster, som bleve regnede efter Navnes Tal, efter deres Hoveder, og som gjorde Gerningen til Herrens Hus's Tjeneste, fra tyve Aar gamle og derover. Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Rolighed, og det skal bo i Jerusalem ind til evig Tid, og Leviterne behøve heller ikke at bære Tabernaklet eller noget af dets Redskaber, som høre til dets Tjeneste. Thi efter Davids sidste Ord vare de, som udgjorde Tallet af Levis Børn, de fra tyve Aar gamle og derover. Thi de bleve satte ved Siden af Arons Børn til Herrens Hus's Tjeneste, over Forgaardene og over Kamrene og over alle Haande hellige Tings Renselse og til Gerning ved Guds Hus's Tjeneste og ved Skuebrødene og ved Melet til Madofferet og til de usyrede, tynde Kager og ved Panden og ved det, som æltedes, og ved Hulmaal og Længdemaal og til at staa hver Morgen for at takke og for at love Herren og ligesaa om Aftenen og til at ofre Herren alle Brændofre paa Sabbaterne, paa Nymaanederne og paa de bestemte Højtider efter Tal, som deres Vis var, idelig for Herrens Ansigt. Og de skulde tage Vare paa, hvad der var at varetage ved Forsamlingens Paulun, og paa hvad der var at varetage ved Helligdommen, og paa hvad der var at varetage for Arons Børn, deres Brødre, til Herrens Hus's Tjeneste.