1. Krønikebog 16:1-43
1. Krønikebog 16:1-43 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)
Guds ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og fællesskabsofre til Gud, og David velsignede folket i Herrens navn. Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en klump dadler og en klump rosiner. David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens ark og takke og lovprise Israels Gud. Asaf ledte lovsangen og slog på et bækken. Zekarja, Jaʼaziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds pagts ark. David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang: Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført. Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig! Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, de undere, han har udført, og hans retfærdige domme. I er jo børn af Guds tjener, Israel, I er de udvalgte efterkommere af Jakob. Han er Herren, vor Gud, han regerer over hele jorden. Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer. Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte han højtideligt afgav til Isak. Han bekræftede den overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk: „Jeg giver jer Kanaʼans land, det skal være jeres særlige ejendom.” Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kanaʼans land. De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet. Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk. „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!” Lad hele jorden synge for Herren, fortæl om hans frelse hver eneste dag. Lad alle folk høre om hans vældige undere, fortæl om de forunderlige ting, han har gjort. For Herren er stor, og æren er hans, ingen andre guder er værd at tilbede. Andre folks guder er falske guder, men Herren har skabt både himlen og jorden. Han udstråler kongelig værdighed, styrke og glæde kommer fra ham. Pris Herren, alle verdens folk, erkend hans herlighed og magt. Giv Herren den ære, der tilkommer ham, bring jeres gaver og træd frem for ham. Tilbed Herren i helligt skrud, bøj knæ for ham, alle jordens folk. Han skabte jorden på et sikkert fundament, lad himlen glæde sig og jorden juble. Udråb blandt folkene: „Herren har bevist, han er konge!” Lad havene bruse i lovprisning, lad marken med sin afgrøde juble, lad lovsangen suse i skovens træer, for Herren kommer for at dømme jorden. Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid. Frels os, vor Gud! Bring os tilbage fra landflygtigheden, så vi kan synge takkesange til dig, glæde os og lovprise dig. Lovet være Herren, Israels Gud. Lad os prise ham nu og til evig tid. Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren. David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens pagts ark. De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa. Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt. Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.
1. Krønikebog 16:1-43 Danske Bibel 1871/1907 (DA1871)
Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt. Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn. Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage. Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud; — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler; men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark. Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren: Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene. Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger! Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren. Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid! Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme. I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte! Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden. Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter, som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak, og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt, der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part; der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der. Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk. Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende: Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt! Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse! Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene. Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder. Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen. Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted. Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke! Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse! Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster. Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer. Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den. Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden. Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig, og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren! Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag. Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere. Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon, at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel. Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig. Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten. Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.