Salmernes Bog 21

21
Folkets Glæde over Kongens Ophøjelse og Herlighed, 2-8; over hans herlige Gerninger og Sejr over Fjenderne, 9-13; Psalmen slutter med et Ønske, 14; den har sin fulde Opfyldelse i Messias.
1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse! 3Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. Sela. 4Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved. 5Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid. 6Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham. 7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt. 8Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.
9Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd. 10Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem. 11Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn. 12Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det. 13Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt.
14Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.

Valgt i Øjeblikket:

Salmernes Bog 21: DA1871

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind