Ordsprogenes Bog 12:11-23

Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand. Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod. I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest. En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham. Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis. Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog. Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig. Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom. Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik. Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde. Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt. Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed. Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.