Fjerde Mosebog 3
3
Arons Afkom beskrives, 1-4; Leviterne skænkes Aron til Tabernaklets Tjeneste, 5-10; de skulle være Herrens, i Stedet for de førstefødte, 11-13; Mose tæller dem efter Herrens Befaling, 14-16; deres Familier opregnes, 17-20; Gersoniternes Tal og Embede, 21-26; Kahathiternes, 27-32; Merariternes, 33-37; Mose og Aron skulle lejre sig lige for Tabernaklet; Leviternes Antal, 38-39; de førstefødte af Folket tælles, og de af dem, som vare flere end Leviterne, løses med Penge, 40-51.
1Og disse ere Arons og Mose Slægter paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg. 2Og disse ere Arons Sønners Navne: Nadab, den førstefødte, og Abihu, Eleasar og Ithamar. 3Disse ere Arons Sønners Navne, de, som vare salvede Præster, hvis Hænder man havde fyldt til at gøre Præstetjeneste. 4Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste for Arons, deres Faders, Ansigt.
5Og Herren talede til Mose og sagde: 6Lad Levi Stamme komme nær, og du skal stille dem for Præsten Arons Ansigt; og de skulle tjene ham. 7Og de skulle tage Vare paa, hvad han skulde varetage, og paa hvad hele Menigheden skulde varetage, foran Forsamlingens Paulun, til at besørge Tjenesten i Tabernaklet. 8Og de skulle tage Vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber, og paa hvad Israels Børn skulle varetage, til at besørge Tjenesten i Tabernaklet. 9Og du skal give Leviterne til Aron og hans Sønner; de ere ham aldeles givne ud af Israels Børn. 10Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage Vare paa deres Præstetjeneste, men kommer nogen fremmed nær til, da skal han dødes.
11Og Herren talede til Mose og sagde: 12Og jeg, se, jeg har taget Leviterne midt ud af Israels Børn for hver førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til. 13Thi alt førstefødt hører mig til, paa den Dag jeg slog alt førstefødt i Ægyptens Land, helligede jeg mig alt førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren.
14Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde: 15Tæl Levi Børn efter deres Fædrenehus, efter deres Slægter; alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle. 16Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom ham var befalet.
17Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari. 18Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei. 19Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel. 20Og Merari Børn efter deres Slægter: Maheli og Musi. Disse ere Levi Slægter, efter deres Fædrenehus.
21Til Gerson hører Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse ere Gersoniternes Slægter. 22De talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, de talte af dem vare syv Tusinde og fem Hundrede. 23Gersoniternes Slægter, de skulle lejre sig bag Tabernaklet mod Vesten. 24Og Gersoniternes Fædrenehuses Fyrste var Eliasaf, Laels Søn. 25Og hvad Gersons Børn havde at tage Vare paa ved Forsamlingens Paulun, var Tabernaklet og Paulunet, Dækket dertil og Dækket for Forsamlingens Pauluns Dør 26og Omhængene til Forgaarden og Dækket for Forgaardens Dør, som er om Tabernaklet og om Alteret trindt omkring, og Snorene dertil, al Tjenesten derved.
27Og til Kahath hører Amramiternes Slægt og Jizehariternes Slægt og Hebroniternes Slægt og Ussieliternes Slægt: Disse ere Kahathiternes Slægter. 28I Tal var alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover otte Tusinde og seks Hundrede, som skulde tage Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen. 29Kahaths Sønners Slægter skulle lejre sig ved Tabernaklets Side mod Sønden. 30Og Kahathiternes Slægters Fædrenehuses Fyrste var Elizafan, Ussiels Søn. 31Og hvad de havde at tage Vare paa, var Arken og Bordet og Lysestagen og Altrene og Helligdommens Redskaber, med hvilke Tjenesten udførtes, og Dækket og al Tjenesten derved. 32Men Leviternes Fyrsters Fyrste skal være Eleazar, Præsten Arons Søn, som var beskikket over dem, som toge Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen.
33Til Merari hører Maheliternes Slægt og Musiternes Slægt: Disse ere Merariternes Slægter. 34Og de talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, vare seks Tusinde og to Hundrede. 35Og Merari Slægters Fædrenehuses Fyrste var Zuriel, Abihails Søn; de skulle lejre sig ved Tabernaklets Side, mod Norden. 36Og hvad Merari Børn vare beskikkede til at tage Vare paa, var Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder og alt Redskabet dertil og al Tjenesten derved 37og Støtterne til Forgaarden trindt omkring og deres Fødder og deres Nagler og deres Snore.
38Men de, som skulle lejre sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, skulle være Mose og Aron og hans Sønner, som tage Vare paa, hvad der er at tage Vare paa ved Helligdommen, nemlig hvad Israels Børn havde at varetage; men gaar nogen fremmed nær til, da skal han dødes. 39Alle de talte af Leviterne, som Mose og Aron talte efter Herrens Mund, efter deres Slægter, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover vare to og tyve Tusinde.
40Og Herren sagde til Mose: Tæl alle førstefødte af Mandkøn blandt Israels Børn, fra Maaned gamle og derover, og tag Tal paa deres Navne. 41Saa skal du tage mig, mig Herren, Leviterne i Stedet for alle førstefødte iblandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for alt det førstefødte iblandt Israels Børns Kvæg. 42Og Mose talte, som Herren befalede ham, alle førstefødte blandt Israels Børn. 43Og alle førstefødte af Mandkøn, efter Navnenes Tal, fra Maaned gamle og derover, efter deres Tal, vare to og tyve Tusinde, to Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve. 44Og Herren talede til Mose og sagde: 45Tag Leviterne i Stedet for alle førstefødte blandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for deres Kvæg, og Leviterne skulle høre mig til, mig Herren. 46Men hvad angaar de to Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve af Israels Børns førstefødte, som skulle løses, og som ere flere end Leviterne, 47da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved; efter Helligdommens Sekel skal du tage dem; en Sekel er tyve Gera. 48Og du skal give Aron og hans Sønner de Penge for dem, der blive løste som overtallige af dem. 49Saa tog Mose Løsepenge af dem, som vare flere end de ved Leviterne løste. 50Af Israels Børns førstefødte tog han de Penge: Tusinde og tre Hundrede og fem og tresindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel. 51Og Mose gav Aron og hans Sønner de Penge for de løste, efter Herrens Mund, som Herren havde befalet Mose.
Valgt i Øjeblikket:
Fjerde Mosebog 3: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind