Matthæusevangeliet 13
13
Jesus taler i Lignelser: om Sædemanden og i Forbindelse dermed om Aarsagen til, at han taler i Lignelser, 1-23; om Ugræsset iblandt Hveden, 24-30 og 36-43. Han ligner Himmeriges Rige ved et Sennepskorn, 31-32; og en Surdejg, 33; Lignelsestalen er Opfyldelse af et profetisk Ord, 34-35. Han ligner Himmeriges Rige ved en skjult Skat, 44; en kostbar Perle, 45-46; et Vod, 47-52. Han foragtes i Nazareth, 53-58.
1Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen. 2Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden. 3Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa. 4Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op. 5Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det. 8Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold. 9Den, som har Øren, han høre!“ 10Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?“ 11Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet. 12Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 13Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller. 14Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se. 15Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem. 16Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre. 17Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke. 18Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden! 19Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen. 20Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde. 21Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks. 22Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. 23Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.“
24En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark. 25Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort. 26Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne. 27Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra? 28Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen? 29Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det. 30Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!“
31En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark. 32Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.“
33En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.“
34Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem, 35for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.“
36Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!“ 37Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen, 38og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn, 39og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. 40Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. 41Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret; 42og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 43Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
44Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
45Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler; 46og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
47Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags. 48Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud. 49Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige 50og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 51Have I forstaaet alt dette?“ De sige til ham: „Ja.“ 52Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.“
53Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra. 54Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger? 55Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?“ 57Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.“ 58Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Valgt i Øjeblikket:
Matthæusevangeliet 13: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind
