Jobs Bog 24
24
Job viser, at Gud har forbeholdt sig den Tid, da han vil straffe de ugudelige; imidlertid gaa de ustraffede frem i alle Haande Ugudelighed, 1-18; omsider bortdø de i deres Sikkerhed og Synder; thi Guds Øjne staa aabne over deres Veje, og han udrydder dem paa det sidste, 19-25.
1Hvorfor ere Tider#24,1 d. e. Straffetider. ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage? 2Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem; 3man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant; 4man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe. 5Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene. 6De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard. 7Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden. 8De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen. 9Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant. 10Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg. 11De udperse Olie inden for hines#24,11 d. e. deres Herrers. Mure, de træde Vinperserne og tørste derved. 12Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri. 13Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier. 14Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven. 15Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt. 16I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset 17Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler. 18Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. 20Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ; 21han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt. 22Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv. 23Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje. 24De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks. 25Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
Valgt i Øjeblikket:
Jobs Bog 24: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind