Johannesevangeliet 1

Det evige Ords Guddom og Menneskeblivelse i Jesus Kristus, 1-18. Johannes Døberens Vidnesbyrd om Kristus for Jødernes Udsendinge, 19-28, og for sine Disciple, 29-34. Andreas og en anden Discipel komme til Jesus, 35-40. Ligesaa Peter, Filip og Nathanael, 41-52.

1I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2Dette var i Begyndelsen hos Gud. 3Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. 4I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. 5Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke. 6Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. 7Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. 8Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. 9Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. 10Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke. 11Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. 12Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn; 13hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. 14Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed. 15Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.“ 16Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade. 17Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. 18Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn,#1,18 Nogle af de ældste Haandskrifter læse: Gud. som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.

19Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?“ 20Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.“ 21Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?“ Han siger: „Det er jeg ikke.“ „Er du Profeten?“ Og han svarede: „Nej.“ 22Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?“ 23Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.“ 24Og de vare udsendte fra Farisæerne, 25og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?“ 26Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende, 27han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.“ 28Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.

29Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! 30Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig. 31Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.“ 32Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. 33Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand. 34Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.“

35Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple. 36Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!“ 37Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. 38Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem: 39„Hvad søge I efter?“ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?“ 40Han siger til dem: „Kommer og ser!“ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.

41Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. 42Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias“ (hvilket er udlagt: Kristus).#1,42 Den salvede, smlgn. Ps 2,2. 43Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas“#1,43 Klippe. Matth. 16,18. (det er udlagt: Petrus). 44Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!“ 45Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By. 46Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.“ 47Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?“ Filip siger til ham: „Kom og se!“ 48Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.“ 49Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?“ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.“ 50Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.“ 51Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.“ 52Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.“

Valgt i Øjeblikket:

Johannesevangeliet 1: DA1871

Markering

Del

Kopiér