Paulus' Første Brev til Korintherne 2

2
Uden menneskelig Visdoms og Overtalelses Midler har Paulus under Angest, men i Aandens Kraft prædiket den korsfæstede Kristus for dem, 1-5. For de fuldkomne har han en Visdom, som ikke er af denne Verden, men er aabenbaret af Guds Aand, der ogsaa lærer ham at tale derom paa rette Maade, 6-13. Kun det aandelige Menneske har Forudsætningen for at kunne modtage denne Visdom, 14-16.
1Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom; 2thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham#2,2 d. e. og det som korsfæstet, 1. Kor 1,23. korsfæstet; 3og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven, 4og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning, 5for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
6Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; 7men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, 8hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; 9men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.“ 10Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder. 11Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand. 12Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud; 13og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
14Men det sjælelige#2,14 d. e. de uaandelige. Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt. 15Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen. 16Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.

Markering

Del

Kopiér

None

Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind