Romerbrevet 7:15-25

Så forstår jeg ikke, hvad det er, jeg gør. Jeg gør nemlig ikke det, jeg gerne vil, men derimod det, jeg ikke ønsker at gøre. Når jeg altså gør det, jeg ikke ønsker at gøre, så er jeg enig i, at loven har ret. Og det er egentlig ikke mig, der gør det, men synden, som bor i mig. Jeg må erkende, at der ikke bor noget godt i mit syndige jeg, for selvom jeg har viljen til at gøre det rigtige, har jeg ikke magten til det. Jeg gør nemlig ikke det gode, som jeg ønsker at gøre. Tværtimod gør jeg det onde, som jeg ikke ønsker at gøre. Så når jeg gør det, jeg ikke ønsker, så er det egentlig ikke mig selv, der gør det, men synden, som bor i mig. Så længe jeg lever under syndens herredømme, gælder den grundlov, at når jeg ønsker at gøre det gode, kommer det onde til udtryk. Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov, så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode forsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv. Hvor er det frygteligt! Hvem kan redde mig ud af dette elendige liv, som fører til død? Gud ske lov, at Jesus Kristus, vores Herre, redder mennesker ud af den elendighed. Det, jeg her har beskrevet, er, hvad der sker, når man prøver at tjene Guds lov med sit sind, alt imens man stadig er slave under synden.