Når de 1000 år er forbi, skal Satan lukkes ud af sit fængsel, og han vil tage ud til alle nationer i hele verden, især Gog og Magog, for at overtale dem til at hjælpe ham i den forestående krig. Jeg så ham samle soldater så talrige som havets sand. Hærene drog frem over jorden og omringede den elskede by, hvor Guds folk havde forskanset sig. Men så kom der ild ned fra Himlen og fortærede dem. Djævelen, som havde vildledt dem, blev kastet i søen med brændende svovl, hvor uhyret og den falske profet allerede var. Der skal de pines dag og nat i al evighed. Derefter så jeg en stor, hvid trone og Gud selv, der sad på den. Jord og himmel flygtede for ham, men der var ingen steder, de kunne være. Dernæst så jeg de døde stå foran tronen, både de rige og de fattige. Mange bøger blev åbnet, og en ganske særlig bog blev åbnet. Det var livets bog. De døde blev bedømt efter deres gerninger, i overensstemmelse med, hvad der stod i bøgerne. Havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget gav sine døde tilbage. Alle blev bedømt efter deres gerninger. Døden og dødsriget blev kastet i ildsøen. Det er den anden død – ildsøen. Alle, der ikke var skrevet op i livets bog, blev kastet i ildsøen.
Læs Johannesʼ Åbenbaring 20
Lyt til Johannesʼ Åbenbaring 20
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Johannesʼ Åbenbaring 20:7-15
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer