Min Gud! Min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
Dag efter dag råber jeg til dig,
men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
men du giver mig ingen trøst.
Og dog, du er vores Gud, som sidder på tronen,
Israel lovpriser dine undere.
Det var dig, vore forfædre stolede på,
og du befriede dem.
Det var dig, de råbte til, og de blev reddet,
du skuffede aldrig deres tillid til dig.
Men jeg føler mig som en ussel orm,
jeg bliver hånet og foragtet af alle.
Enhver, der ser mig, griner ad mig,
ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
„Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
så burde han gribe ind og frelse ham!”
Herre, du var der, da jeg blev født,
du gav mig tryghed ved min mors bryst.
Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
hele mit liv har du været min Gud.
Hold dig ikke borte fra mig nu,
for jeg er undergangen nær,
og ingen andre kan hjælpe mig.
Frygtindgydende fjender har omringet mig,
som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
Som sultne og brølende løver
kommer de imod mig med åbent gab.
Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
alle mine knogler føles, som er de gået af led,
mit hjerte hamrer i halsen på mig.
Mine læber er tørre som potteskår,
min tunge klistrer til ganen,
du har bragt mig til gravens rand.
Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
en bande af forbrydere omringer mig.
De har gennemboret mine hænder og fødder.
Jeg kan tælle alle mine knogler.
Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
De delte mine klæder imellem sig
og trak lod om min kjortel.
Herre, hold dig ikke på afstand.
Du er min redning, kom mig til hjælp.
Frels mig fra døden,
red mig fra de vilde hunde.
Lad mig undslippe løvens gab,
lad mig ikke blive dræbt af bøflens horn.
Gud, du har hørt min bøn.
Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
Pris Herren, I, der kender ham,
giv ham ære, Jakobs efterkommere,
vis ham ærefrygt, Israels folk,
for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
Han lyttede til mit råb om hjælp.
Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
Må de altid leve under din velsignelse.
Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
For magten tilhører dig,
du er Konge over alle nationer.
Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
De kommende generationer skal tjene dig
og høre om dine underfulde gerninger.
Bible App
Bibel App for Børn
