Salmernes Bog 139:1-17

Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. Du omgiver mig på alle sider, lægger din skærmende hånd på mig. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg fatter ikke din uendelige godhed. Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig. Farer jeg op til himlen, da møder du mig der. Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der. Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav, så vil din hånd også lede mig der, din højre hånd holde mig fast. Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel. Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke. Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mit livsløb var planlagt og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys. Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud, de overgår langt, hvad jeg kan fatte.