Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand, og det vil han altid blive husket for. Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen, og Moses faldt i unåde hos Herren. De gjorde ham nemlig så oprørt, at han talte i vrede og handlede overilet. De undlod også at tilintetgøre de folkeslag, som Herren havde befalet dem at udrydde. De giftede sig tilmed ind i deres familier, lærte sig deres ugudelige skikke, så de dyrkede de fremmedes afguder og derved blev skyld i deres egen ulykke. De ofrede både deres sønner og døtre til de fremmede folkeslags guder. Fordi de myrdede uskyldige børn og ofrede dem til Kanaʼans afguder, blev landet besmittet af det udgydte blod. Guds folk var blevet urent i hans øjne, deres handlinger viste deres utroskab mod Herren. Derfor blussede Guds vrede op imod dem, han følte afsky for sit ejendomsfolk. Han overgav dem i fremmedes vold, deres fjender undertrykte dem. De gjorde livet surt for dem og kuede dem på alle måder. Gang på gang befriede Herren sit folk, men de blev ved med at gøre oprør og falde dybere og dybere i synd. Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød, han hørte deres råb om nåde. Han havde jo indgået en pagt med sit folk, og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt. Han sørgede for, at de fremmede regenter fik medlidenhed med dem. Vor Herre og Gud, frels os! Bring os tilbage fra landflygtigheden, så vi kan synge takkesange til dig, glæde os og lovprise dig. Lovet være Herren, Israels Gud. Lad os prise ham nu og til evig tid. Lad hele folket svare: Amen! Halleluja!
Læs Salmernes Bog 106
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Salmernes Bog 106:31-48
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer