Salmernes Bog 106:16-30

Nogle i lejren blev misundelige på Moses og på Aron, Guds udvalgte præst. Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan, lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne. Ild for ned fra himlen og fortærede dem, der gjorde oprør. Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv, de tilbad en afgud af metal. De byttede Guds herlighed bort for et billede af et dyr, der æder græs. De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten, han, som reddede dem på forunderlig vis. Tænk på de mirakler, han udførte, de fantastiske undere ved Det Røde Hav. Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk, men hans tjener Moses gik i forbøn for dem, så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede. De nægtede at gå ind i det frugtbare land, for de troede ikke på Guds løfte. De sad bare i deres telte og surmulede og ville slet ikke høre på Herrens ord. Derfor svor han højt og helligt, at oprørerne skulle dø i ørkenen. Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene og gøres til flygtninge i fremmede lande. Dernæst tilbad de Baʼal i Peor, de holdt fest og ofrede til livløse afguder. Deres opførsel krænkede Herren dybt, og han lod en pest bryde ud iblandt dem. Men Pinehas tog mod til sig og greb ind, og det gjorde, at plagen holdt op.