Den fornuftige tager imod belæring,
en pralende tåbe går det ilde.
Den oprigtige kan leve i tryghed,
den uærlige bliver afsløret før eller siden.
Den, der afslører uretten, fremmer freden,
den, der lader uret passere, skaber problemer.
Den retsindiges ord er en kilde til liv,
fra den ondes ord udspringer vold.
Had provokerer til strid,
men kærlighed tilgiver alt.
Den fornuftige taler med vise ord,
tåbelige ord fører til straf.
Den vise vokser i visdom,
tåben snakker sig en ulykke til.
Den riges velstand er hans tryghed,
den fattiges fattigdom er hans ruin.
Den retskafne belønnes med et godt liv,
den onde straffes på grund af sin synd.
Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild.
Skjuler man had under venlighed, lyver man,
og den, der spreder sladder, er en tåbe.
Den, der taler for meget, fejler for tit,
men den, der er tilbageholdende, anses for vis.