YouVersion Logo
Search Icon

Markusevangeliet 4:34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41

Markusevangeliet 4:34 BPH

Ja, når han underviste en stor forsamling, brugte han udelukkende den slags billeder, og det var kun, når han var alene med disciplene, at han forklarede, hvad det alt sammen betød.

Markusevangeliet 4:35 BPH

Efter at Jesus hele dagen havde siddet i båden og talt til folkemængden inde på bredden, sagde han til sine disciple: „Lad os sejle over til den anden side af søen.”

Markusevangeliet 4:36 BPH

Da de sejlede bort, fulgte en del andre både med.

Markusevangeliet 4:37 BPH

Ikke længe efter blev det et voldsomt stormvejr. Bølgerne slog ind over båden, som tog en masse vand ind.

Markusevangeliet 4:38 BPH

Jesus lå i agterstavnen og sov med hovedet på en pude. Til sidst vækkede de ham. „Mester!” råbte de. „Er du ligeglad med, at vi drukner?”

Markusevangeliet 4:39 BPH

Jesus rejste sig og befalede stormen og søen at være stille. Straks lagde vinden sig, og det blev blikstille.

Markusevangeliet 4:40 BPH

„Hvad er I så bange for?” spurgte Jesus. „Har I stadig ikke lært at tro?”

Markusevangeliet 4:41 BPH

Med forundring og ærefrygt i stemmen sagde de til hinanden: „Hvem er den mand egentlig? Selv stormen og søen adlyder ham!”