Mattæusevangeliet 9:1-17

Mattæusevangeliet 9:1-17 BPH

Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en sovemåtte. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.” „Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.” Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? Hvad er lettest at sige: ‚Dine synder er tilgivet’ eller: ‚Rejs dig op og gå på dine ben’? Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder. Med de ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din sovemåtte og gå hjem!’ ” Manden rejste sig da og gik sin vej. Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt. Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple. Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæusʼ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?” Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’ Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!” En dag kom Johannes Døbers disciple til Jesus og spurgte: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både vi og farisæerne gør det?” Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke sørge og faste, så længe de er sammen med ham. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste. Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at hvis man gjorde det, ville lappen krympe og rive det gamle tøj i stykker. Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges, og vinen går til spilde. Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. På den måde bevares begge dele.”