YouVersion Logo
Search Icon

Mattæusevangeliet 8:23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34

Mattæusevangeliet 8:23 BPH

Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted.

Mattæusevangeliet 8:24 BPH

Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov.

Mattæusevangeliet 8:25 BPH

Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”

Mattæusevangeliet 8:26 BPH

„Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille.

Mattæusevangeliet 8:27 BPH

Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er den mand egentlig?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”

Mattæusevangeliet 8:28 BPH

Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område.

Mattæusevangeliet 8:29 BPH

Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

Mattæusevangeliet 8:30 BPH

Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden.

Mattæusevangeliet 8:31 BPH

Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

Mattæusevangeliet 8:32 BPH

„Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

Mattæusevangeliet 8:33 BPH

Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket.

Mattæusevangeliet 8:34 BPH

Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.