Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, og han begyndte at undervise dem: „Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de skal få del i Guds rige. Velsignede er de, der sørger over situationen – for de skal blive trøstet. Velsignede er de ydmyge – for de skal få landet i eje. Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed – for de skal få slukket deres tørst. Velsignede er de barmhjertige – for de skal mødes med barmhjertighed. Velsignede er de rene af hjertet – for de skal få lov at se Gud. Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud. Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje – for de skal få del i Guds rige. Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer. I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med? Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk.
Læs Mattæusevangeliet 5
Lyt til Mattæusevangeliet 5
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Mattæusevangeliet 5:1-14
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer