Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas: „Du Zebulons og Naftalis land, som vejen til havet går igennem, og landet øst for Jordanfloden, de fremmede folkeslags Galilæa, det folk, som bor i mørket, har set et strålende lys. Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land og bor i dødens skygge.” Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”
Læs Mattæusevangeliet 4
Lyt til Mattæusevangeliet 4
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Mattæusevangeliet 4:12-17
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer