Mattæusevangeliet 13:33-58

Jesus brugte endnu et billede: „Guds rige er som den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.” Jesus brugte altid billeder, når han talte til en stor forsamling. Sådan opfyldtes det profetiske ord: „Jeg vil tale i billeder, fortælle om det, der har været skjult fra verdens begyndelse.” Så forlod Jesus folkemængden og gik hjem sammen med disciplene. Da de var kommet indenfor, bad disciplene ham forklare, hvad han mente med det, han lige havde fortalt om hveden og ukrudtet. „Den, der såede den gode hvede, er Menneskesønnen,” sagde Jesus. „Marken er verden, og hveden er de mennesker, der er med i Guds rige. Ukrudtet er de mennesker, der følger den Onde, og fjenden, der såede ukrudtet oven i hveden, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er Guds engle. Ligesom ukrudtet bliver sorteret fra og brændt, sådan kommer det til at gå ved verdens ende. Menneskesønnen vil sende sine engle ud for at fjerne alt det, som fører mennesker til frafald, og dem, som handler ondt. Det hele bliver samlet sammen og kastet i ovnen for at blive brændt. Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt. Men de, som hører Gud til, vil stråle som solen i deres Fars rige. Lad dem høre, som har øre!” Jesus fortsatte: „Med Guds rige er det som med en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt skatten og blev så glad, at han straks dækkede den til igen og solgte alt, hvad han ejede, for at kunne købe den mark. Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler. En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe den.” Jesus kom med endnu et billede på Guds rige. „Når et vod bliver lagt ud i søen og trukket gennem vandet, kommer der alle slags fisk i nettet. Efter at nettet er trukket op på stranden, fyldt med fisk, sætter fiskerne sig ned for at sortere fiskene. De gode samler de sammen i kurve, men de dårlige smider de væk. Sådan vil det gå ved verdens ende: Englene vil komme og adskille de onde fra dem, som Gud kan acceptere. De onde bliver kastet i ovnen for at blive brændt. Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt.” „Forstår I nu billederne?” spurgte Jesus. „Ja,” svarede disciplene, „det gør vi.” Så tilføjede han: „Hvis en skriftlærd lader sig oplære i Guds riges principper, kan han sammenlignes med en mand, som har både nyt og gammelt at tage frem fra sit forråd.” Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas. Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?” Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.” På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.