YouVersion Logo
Search Icon

Mattæusevangeliet 13:1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23

Mattæusevangeliet 13:1 BPH

Senere samme dag forlod Jesus huset, hvor han holdt til, og gik ned til søen for at undervise.

Mattæusevangeliet 13:2 BPH

Men så mange mennesker stimlede sammen, at han gik om bord i en båd. Der sad han så og underviste, mens folk stod inde på bredden og lyttede.

Mattæusevangeliet 13:3 BPH

Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet. „En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark,” begyndte han.

Mattæusevangeliet 13:4 BPH

„Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det.

Mattæusevangeliet 13:5 BPH

Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op

Mattæusevangeliet 13:6 BPH

men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol.

Mattæusevangeliet 13:7 BPH

Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter.

Mattæusevangeliet 13:8 BPH

Men noget af kornet faldt i god jord og gav 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

Mattæusevangeliet 13:9 BPH

Lad dem høre, som har øre.”

Mattæusevangeliet 13:10 BPH

Disciplene kom bagefter hen til Jesus og spurgte: „Hvorfor bruger du billedsprog, når du underviser folk?”

Mattæusevangeliet 13:11 BPH

Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre.

Mattæusevangeliet 13:12 BPH

De, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste det, de fik.

Mattæusevangeliet 13:14 BPH

På dem opfyldes profeten Esajasʼ ord, for Gud talte på følgende måde gennem ham: ‚I hører, men forstår dog intet. I ser, men fatter dog intet.

Mattæusevangeliet 13:15 BPH

For dette folk går rundt med lukkede øjne, så de intet ser. De har ørerne tilstoppede, så de intet hører. Deres hjerter er tillukkede, så de ikke føler anger eller skyld. Derfor kommer de ikke til mig, så jeg kan helbrede dem.’

Mattæusevangeliet 13:16 BPH

Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre.

Mattæusevangeliet 13:17 BPH

Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.

Mattæusevangeliet 13:18 BPH

Nu får I så forklaringen på billedet med landmanden, der såede korn på sin mark

Mattæusevangeliet 13:19 BPH

Nogle mennesker er som vejen. De hører budskabet om Guds rige, men tager ikke imod det. Så kommer den Onde og piller de ord væk, som blev sået i deres sind.

Mattæusevangeliet 13:20 BPH

Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde.

Mattæusevangeliet 13:21 BPH

Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

Mattæusevangeliet 13:22 BPH

Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og den forførende materialisme kvæler ordet, så det ikke kan bære frugt.

Mattæusevangeliet 13:23 BPH

Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager det til sig. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”