Lukasevangeliet 3:1-14

I kejser Tiberiusʼ 15. regeringsår fik Johannes, Zakariasʼ søn, som holdt til i ødemarken, et budskab fra Gud. Landet var besat af romerne, og Pontius Pilatus var guvernør i Judæa. Herodes Antipas regerede i Galilæa, hans bror Filip i Ituræa og Trakonitis, mens Lysanias regerede i Abilene. Annas og Kajfas var jødernes ypperstepræster. Johannes forlod så ørkenområdet og vandrede omkring i nærheden af Jordanfloden. Der forkyndte han, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Dermed gik følgende ord af profeten Esajas i opfyldelse: „Der lyder en stemme i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør jer klar til hans komme! Hver dal skal fyldes op, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. Og alle skal se Guds frelse.’ ” Johannes råbte til de mange mennesker, som strømmede til for at lade sig døbe: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? Bevis med jeres liv, at I er villige til at vende jer bort fra jeres synder! Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’ Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten der til børn af Abraham! Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og ethvert træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.” „Jamen, hvad skal vi da gøre?” spurgte de. Johannes svarede: „Den, som har to kjortler, skal give den ene til den, der ingen har. Og den, der har mad at spise, skal dele med den, der intet har.” Der kom også nogle skatteopkrævere for at blive døbt. „Hvad med os?” spurgte de. „Hvad skal vi gøre?” „I skal være ærlige!” svarede Johannes. „I må ikke opkræve mere i skat end det beløb, I har fået besked på.” „Og os,” spurgte en flok betjente. „Hvad med os?” „Misbrug ikke jeres magt til at presse penge af folk,” svarede han. „Lad være med at arrestere nogen på falsk grundlag i håb om at modtage bestikkelse, men vær tilfredse med den løn, I får!”