De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker. Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd. „Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.” Så viste han dem sine hænder og fødder. Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” De rakte ham et stykke stegt fisk, og han spiste det, mens de stirrede på ham. „Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, og han sagde til dem: „Det står i Skrifterne, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget og genopstå fra de døde på den tredje dag, og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skal bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet.
Læs Lukasevangeliet 24
Lyt til Lukasevangeliet 24
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Lukasevangeliet 24:35-48
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
YouVersion bruger cookies til at personliggøre din oplevelse. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies som beskrevet i vores privatlivspolitik
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer