Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham.
En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder. Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn. For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’ Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’ For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”
To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus. Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.
Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”
Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. Folkemængden stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”
Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte: „Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!” Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det her er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.
Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!” Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.” Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”
Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”
Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.
Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: „Far, jeg betror dig min ånd!” Med de ord udåndede han.
Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: „Den mand var i virkeligheden uskyldig!”
De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad. De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.
Bible App
Bibel App for Børn
