Lukasevangeliet 21:20-38

Lukasevangeliet 21:20-38 BPH

Når I ser fremmede soldater omringe Jerusalem, da ved I, at byen står foran sin ødelæggelse. De, der er i Judæa, skal flygte op i bjergene. De, der opholder sig inde i Jerusalem, skal skynde sig ud, og de, der er udenfor, skal ikke prøve på at komme ind. Da vil retfærdigheden ske fyldest, og den straf, som profeterne har advaret om, vil blive til virkelighed. Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes, for der vil komme stor elendighed over landet, og Guds straf vil ramme folket. Nogle vil blive dræbt i kampen, og andre vil blive ført bort til fremmede lande som fanger. Jerusalem vil blive trampet ned af fremmede folkeslag, indtil den fastsatte periode er udløbet. Der vil komme varsler på himmelhvælvingen, både ved solen, månen og stjernerne, og i hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og stå rådvilde på grund af mægtige bølger og den brusende brænding. Folk vil besvime af rædsel, når de ser, hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kræfter vil komme ud af balance. Da vil de se Menneskesønnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed. Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.” Jesus fortsatte med følgende billede: „Se på figentræet og alle de andre træer. Når I ser træerne springe ud, ved I, at sommeren er på vej. På samme måde kan I også vide, at Guds rige er nær, når alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske. Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske. Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Pas på, at I ikke bliver opslugt af fester, drikkeri og dagliglivets bekymringer, så det kommer fuldstændig bag på jer, når det endelig sker. Det vil komme til at berøre alle mennesker på hele jorden. Vær altid på vagt og bed om, at I ikke bliver løbet over ende af alt det, der skal ske, men at I kan stå frem foran Menneskesønnen med frimodighed.” Jesus kom til tempelområdet hver dag for at undervise folk, og fra tidlig morgen stimlede folk sammen for at høre ham. Om aftenen gik han ud til Olivenbjerget, hvor han plejede at overnatte.