En dag opholdt Jesus og disciplene sig på et øde sted, og Jesus var i bøn. Da han var færdig, sagde en af disciplene til ham: „Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.”
Jesus svarede: „Når I beder, så sig:
‚Far i Himlen.
Må du blive æret.
Må dit rige bryde igennem.
Må din vilje ske på jorden,
som den sker i Himlen.
Giv os det, vi har brug for hver dag.
Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
for vi tilgiver også dem, der har svigtet os.
Lad os ikke bukke under for fristelsen,
men red os fra den Ondes angreb.’ ”
Jesus fortsatte: „Forestil dig, at du midt om natten går hen til en af dine venner og råber til ham: ‚Kære ven, vær rar og lån mig tre brød, for jeg har fået uventet besøg, og jeg har ikke brød i huset.’ Så kan det være, at din ven svarer inde fra huset: ‚Lad mig være i fred! Døren er låst, og både jeg og mine børn er gået i seng. Jeg kan ikke stå op for at give dig noget på den her tid af natten!’ Det siger jeg jer: Måske vil manden i huset ikke stå op og give dig det, du står og mangler, bare fordi I er venner, men han vil gøre det på grund af din påtrængenhed.”
Jesus fortsatte: „Bed inderligt, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. For den, som beder inderligt, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for dem, som banker på.
Kunne nogen af jer, som er forældre, finde på at give jeres børn en slange at spise, hvis de bad om en fisk? Ville I servere en skorpion for dem, hvis de bad om et æg? Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligåndens kraft til dem, der beder ham om det?”
Engang uddrev Jesus en ond ånd, som havde gjort en mand stum. Efter at være befriet fra den onde ånd kunne den stumme mand tale, og alle var forbløffede Men mange var skeptiske. Nogle sagde: „Det må være med hjælp fra Satan, de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.” Andre ville sætte ham på prøve ved at bede ham gøre et mirakel, som helt klart var fra Gud.
Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Det samme gælder et hjem og en familie. Hvis nu Satan uddriver sine egne onde ånder, hvordan kan hans rige så bestå? I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! Men hvis det er ved Guds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!
Når en stærk og bevæbnet mand bevogter sit hus, kan han have sine ejendele i fred. Først når en, som er stærkere end ham, angriber og besejrer ham, kan den stærkere afvæbne ham og fordele byttet.
De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig.
Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted, hvor den kan slå sig ned. Når den ikke finder noget, siger den til sig selv: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset rengjort og sat fint i stand. Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske.”
Mens Jesus talte, råbte en kvinde fra mængden: „Åh, velsignet er den kvinde, der bragte dig til verden og nærede dig ved sit bryst!” Jesus svarede: „Velsignede er de, der hører Guds ord og handler på det.”
Bible App
Bibel App for Børn
