Lukasevangeliet 1:66-80

Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham. Johannesʼ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede: „Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besluttet at befri sit folk. Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser af sin tjener Davids slægt. Det forudsagde han gennem sine udvalgte profeter i fordums tid: En Frelser, der skal befri os fra vore fjender, fra alle, der hader os. Han husker sin pagt med Abraham, det løfte, han selv har givet, om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed uden frygt for vore fjender. Og du, mit barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du skal bane vej for Herren. Du skal fortælle hans folk om frelsen, ved at de får deres synd tilgivet som følge af Guds inderlige barmhjertighed. Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os. Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge, og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.” Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.