Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.
„Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”
Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:
„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
Verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydmyge ophøjer han.
De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han tomhændet bort.
Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
ved at opfylde sit løfte om nåde,
det løfte, han gav vores forfædre,
om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”
Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.
Bible App
Bibel App for Børn
