Da mændene nu hørte den langtrukne lyd fra vædderhornene, råbte de af deres lungers fulde kraft. Bymuren brød sammen, og de styrtede alle ind i byen. De huggede alt ned, som de kom frem, både mennesker og dyr – mænd og kvinder, unge og ældre, okser, får og æsler – alting! Imens sagde Josva til de to spioner: „Skynd jer at redde Rahab og hendes familie, sådan som I har lovet.” Spionerne gjorde, som de fik besked på, og bragte Rahab og hendes far og mor, hendes søskende og øvrige familie i sikkerhed i nærheden af lejren uden for byen. Derefter blev byen og alt, hvad der var i den, brændt af, med undtagelse af sølvet, guldet og redskaberne af bronze og jern, som blev anbragt i Herrens skatkammer. Josva skånede den prostituerede Rahab og dem, der var hos hende i huset, fordi hun havde skjult de mænd, han havde sendt af sted for at spionere i Jeriko. Rahab og hendes familie bor den dag i dag blandt israelitterne. Ved den lejlighed udtalte Josva i hele folkets påhør følgende forbandelse: Herren vil forbande enhver, som prøver at genopbygge Jeriko. Det vil koste hans ældste søns liv at lægge byens grundvold, og hans yngste søns liv at sætte portene i. Herren var med Josva, så han blev berømt og respekteret over hele landet.
Læs Josvabogen 6
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Josvabogen 6:20-27
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer