Det var også der, Josva anbragte de 12 mindesten, de havde taget med fra midten af floden. Så gentog han over for hele Israels folk, hvad han allerede tidligere havde sagt: „I fremtiden, når jeres børn spørger: ‚Hvad betyder de mindesten?’ skal I sige: ‚De er til minde om, at Israels folk gik tørskoet over Jordanfloden.’ Fortæl dem, hvordan Herren holdt vandet tilbage for øjnene af jer, indtil alle var kommet over, ligesom han gjorde med Det Røde Hav, dengang Israels folk skulle krydse det. For alle jordens folk skal det være et tegn på Herrens vældige magt, og det skal hjælpe jer til altid at have respekt og ærefrygt for Herren, jeres Gud.”
Læs Josvabogen 4
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Josvabogen 4:20-24
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer