Da talte Herren igen til Job fra stormvejret: „Du plejer ikke at være bange for en ordduel. Svar nu på de spørgsmål, jeg stiller. Beskylder du mig for at være uretfærdig, for at du på den måde kan bevise din uskyld? Stiller du dig på højde med mig? Kan du også tale med tordenrøst? Nuvel, så rejs dig med pomp og pragt og stå i din magtfulde værdighed. Lad så din retfærdige vrede komme til udtryk, så du kan ydmyge alle de hovmodige. Skær dem ned med dit vrede blik og tvær de onde ud på stedet. Sørg for at få dem lagt i graven, spær dem inde i dødens rige. Hvis du kan gøre det, vil jeg ære dig, for så har du også magt til frelse dig selv. Se engang på behemot, som jeg skabte, tillige med dig. Den æder græs som en ko. Se dens stærke midterparti og de enorme mavemuskler. Dens hale er som et cedertræ, benenes sener er som spændte strenge. Dens knogler er som bronzerør, benene som søjler af jern. Den er det mægtigste dyr, jeg har skabt, og kun dets Skaber har større magt. Den finder sin føde på bakkerne, hvor alle de vilde dyr boltrer sig. Den ligger i skjul under lotusbladene og gemmer sig mellem sivene. Lotusplanterne dækker over den, og poplerne langs floden giver den skygge. Den er ikke bange for de brusende vande, når Jordanfloden strømmer imod den. Hvordan vil du fange den? Med en krog gennem næsen?
Læs Jobs Bog 40
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Jobs Bog 40:6-24
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer