De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: „Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?” „Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen. For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at den mand er et syndigt menneske.” „Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
Læs Johannesevangeliet 9
Lyt til Johannesevangeliet 9
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Johannesevangeliet 9:18-25
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer