Johannesevangeliet 9:1-11

Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. „Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?” „Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.” Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se. Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” „Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.” „Det er mig!” sagde manden. „Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk. „En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”